Hvem kan klatre?

I Boulders har vi klatring i alle niveauer. Du behøver ingen tidligere erfaring og du behøver ikke at følges med en garvet klatrer. Vil du gerne lære at klatre, skal du blot svinge forbi en af vores haller, hvor du bliver sat godt i gang af personalet. 

Medlemmer får et gratis 3-ugers introhold, som man kan vælge at benytte. Det er ikke nødvendigt at starte på et hold, men det kan være meget rart. Det er også en god måde at kickstarte det sociale. Mange starter alene og finder hurtigt fællesskab i vores meget inkluderende klatrekultur.

Sådan bliver du medlem af Boulders

Når du bliver medlem i enten København, Aarhus eller Odense, så bliver du ikke blot medlem af én afdeling men af hele Boulders. Du kan med et medlemskab derfor klatre i alle tre haller.  Du bliver medlem af Boulders ved personligt fremmøde i en af de tre klatrehaller. 

Alle medlemmer får en billet til et GRATIS 3-ugers Introkursus. Spørg efter det ved indmeldelse :)

Har du spørgsmål ang. medlemskab eller ønsker du at opsige dit medlemskab, så kontakt os på medlem@boulders.dk 

Regler kan læses her: Regelsæt for medlemmer af Boulders.

Recruit a Climber 

Boulders elsker dig og dine venner. Derfor får du nogle fordele hvis du melder dine venner ind :) Der er tre trin og man får alle trinene. Det går således:

Én —> To valgfri drikkevarer fra vores café, én til dig og én til din ven.

Tre —> Vælg imellem: Et kaffekort med 11 klip til valgfri kaffe/the/kakao. En Boulders T-shirt/tanktop. En Boulders Gym Bag. Et Boulders børstesæt + tape (lille børste, stor børste og sportstape).

Fem —> Et medlemskort i guld og et halvt års gratis klatring (fra næste periode i dit medlemskab).

Det med småt: For at deltage i Recruit a Climber, skal man selv have været medlem i mindst én måned. Man kan selvfølgelig kun rekruttere personer, der ikke allerede er medlemmer og kun ved personligt fremmøde sammen med sin ven. Gaverne justeres løbende altefter lagerstatus og kan ikke ombyttes til penge eller andre varer. Ved trin nr. fem gælder normale medlemsbetingelser (Regelsættet for Boulders) og medlemskabet vil efterfølgende genoptage den automatiske fornyelse og normale udmeldelsesbetingelser gælder.

Tak for din hjælp <3

Hvad skal jeg have med?

Når du skal klatre er det vigtigt, at du har træningstøj på, så du kan bevæge dig frit på klatrevæggen. Derudover er det en god idé med en varm overtrøje og et par hjemmesko, til når du holder pause. Hvis du ikke selv har et par klatresko, så skal du leje nogle, når du skal klatre. Vi har klatresko i alle størrelser til både børn (helt ned i 2-3 års alderen) og voksne. Vi hjælper dig med at finde det rigtige par.

12314685_10153828718193281_8112421679751058740_o.jpg