Tips til Begyndere fra Instruktørerne i Boulders

Vi har samlet lidt begyndertips fra de rare instruktører i Boulders. Check dem ud og del dem med dine klatrevenner!

For store klatresko

Vi ser mange nye klatrere klatre rundt i for store klatresko. Dit første par klatresko skal sidde godt til, men de skal ikke være ligeså små, som de sko du klatrer i når du er blevet langt dygtigere. Tæerne skal vænnes til at være i små klatresko over en længere periode. Dine første klatresko skal krumme tæerne en smule og presse dig tilbage i hælen. De skal ikke gøre ondt at have på, men de skal være så ubehagelige at du kun kan have dem på 20-30 minutter ad gangen. Hvis du bruger for store sko skvatter du af :) Vi laver snart en artikel om at vælge den korrekte størrelse af klatresko, so stay tuned!

Bruger ikke kalk (nok)

Nogle begyndere kender ikke til vigtigheden af at bruge kalk. Som begynder har man ikke samme behov for kalk, som en øvet klatrer. Men det er nu stadig en god idé at tage lidt kalk på hvis man sveder meget i hænderne. Kalken giver dig en bedre friktion mellem hænder og klatregreb. Så snart du mærker at friktionen svigter, så har du taget for lidt kalk på (eller måske helt glemt det).

Børster ikke grebene

Det er meget vigtigt at holde klatregrebene rene, både greb til hænder og greb til fødder. Derfor skal man huske at børste de greb man bruger hver gang inden man går på væggen. Når du skrubber et klatregreb bliver friktionen bedre og du skal derfor ikke bruge ligeså meget power for at holde fast eller stå fast. Det er ikke for Boulders’ skyld at grebene skal holdes rene, det er for jeres personlige klatring, og alle andres :)

Står ikke på storetæerne

Ved 99% af klatring, skal man stå på storetåen alene eller storetåen + forfoden. Det er årsagen til at klatresko skal være små. Ved at stå på storetåen får man bedre kontrol og man kan dirigere mere power ned i de små fodgreb. Hvis man står på siden af foden eller midten af foden, har man ingen kontrol og kan ikke mærke om man står godt, eller er tæt på at smutte af. Jo dygtigere man bliver, des mindre bliver fodgrebene og hvis man fra starten har øvet sig i at stå på storetåen, bliver omvæltningen ikke særlig stor.

Klatrer med armene og ikke med benene

Mennesket er begavet med store benmuskler og dem skal vi udnytte! Benene er meget stærkere end armene, derfor er det vigtigt at mærke efter, mens man er på væggen, om man kan slappe lidt mere af i armene og stå lidt hårdere i fødderne. Det kan være svært at overskue når man er ny i klatring, men hvis man knækker koden tidligt, kommer man rigtig godt fra start! Prøv at mærke godt efter næste gang du klatrer. Hvor lidt kan du slippe afsted med at holde fast i grebene og hvor meget kan du dirrigere ned i benene?

Læser ikke ruten inden de klatrer

Til sidst men måske vigtigst? Husk at læse ruten inden du går på klatrevæggen. Orientér dig godt om hvor alle grebene er. Hvad er dit bedste gæt på en sekvens, der vil virke for dig? Hvad har du set andre gøre? Hvilke greb skal holdes med hvilken hånd og hvilke greb er til fødderne? Hvornår flytter du fødderne kontra hænderne? Så snart du har formuleret en god sekvens i hovedet hopper du på klatrevæggen og prøver. Virkede den ikke, så lav sekvensen om mens du står på madrassen. Så snart du er sikker på din sekvens, så hold fast i den og giv den nogle gode skud!

 Begyndertips til klatrere i Boulders

Begyndertips til klatrere i Boulders

Hvad er forskellen på et Campusboard og et Hangboard?

Som det allerførste i denne artikel, skal vi nævne at træning på campusboard og hangboard er en god måde at blive stærk, men det er også en god måde at blive skadet. Du skal have klatret i min. 2 år før du bør give dig i kast med disse. Varm altid grundigt op i min. 30 minutter og lyt til din krop. Er der noget der mærkes anderledes i fingre/håndled/albuer/skuldre? Har du ondt? Har du en off-day? Så skip en træning og restituér i stedet. Træn ikke mere end 2 gange ugentligt på et campusboard eller hangboard. Det er meget stressende for led og sener, som skal have god tid til at restituere.

Hvad kan et campusboard?

Et campusboard er et træningsredskab til fingerstyrke, overkropsstyrke, dynamik og koordination. Campusboardet består af en serie af campuslister i forskellige størrelser. En campusbevægelse er et flyt med hænderne, frit hængende i luften (aaaaltså uden ben…)

 Campusboard med fem forskellige grebtyper i Aarhus Boulders

Campusboard med fem forskellige grebtyper i Aarhus Boulders

Hvad kan et hangboard?

Et hangboard er en meget mindre installation end et campusboard og gør sig derfor også godt som hjemmetræning. Et hangboard er en mere isoleret og statisk træningsform, der hovedsageligt træner dine fingre.

 Tre forskellige hangboards, Tension Climbing Grindstone, Beastmaker 1000 og Beastmaker 2000

Tre forskellige hangboards, Tension Climbing Grindstone, Beastmaker 1000 og Beastmaker 2000

Hvordan vælger jeg træningsredskab?

Hvad vil du gerne træne? Ønsker du isoleret fingertræning eller ønsker du træning, der minder mere om at bevæge sig på en klatrevæg?

Træning på et hangboard minder meget lidt om det du laver på en klatrevæg. Hvorimod træning på et campusboard minder mere herom. Man er i bevægelse, der skal koordineres, det stiller krav til din præcision og det involverer flere muskler end hangboardet gør.

Er du en meget statisk klatrer, kan det være en god idé at give sig i kast med campusboardet. Her skal den statiske klatrer være meget opmærsom på at bevæge sig dynamisk og ikke lave “statisk klatring” på campusboardet. Jo sværere øvelserne bliver, des mere nødvendig er dynamiken. Og det kan derfor være en god idé at inddrage det i sin campustræning fra starten.

Har du en gammel skade du gerne vil passe på? I så fald er det dynamiske load, som et campusboard giver, en farlig måde at træne. Der er større kontrol over træning på et hangboard, hvilket vil mindske risikoen for skader.

Fordi træningen på et hangboard er så isoleret, giver det også mulighed for at benytte greb, der er væsentligt sværere end dem man benytter på campusboardet. Man lærer at hænge i mindre greb, men man lærer ikke at bevæge sig i dem. For at få det sidste med, er det en god idé at supplere med at klatre på ligeså svære greb på selve klatrevæggen.

Et hangboard gør sig godt derhjemme, som en hurtig og effektiv måde at snige et træningspas ind i din hverdag. Vær meget opmærksom på ikke kun at varme fingrene op på selve hangboardet, men også varme arme og skuldre godt op inden du går i gang.

I Boulders sælger vi hangboards fra både Beastmaker og Tension Climbing i alle klubberne. Prøv dem og se hvad du bedst kan lide.

God træning!

Hvorfor Børster man Grebene i Klatring?

Mange nye klatrere spørger hvorfor man børster grebene. Hvorfor har man sin egen børste og hvorfor er der børster på pinde rundt omkring i hallerne?

Klatring er gift med friktion.

Hvis vi ikke har god friktion mellem fingre og greb, så falder vi af. Derfor er det en god idé at skrubbe kalk og sved af håndgrebene og gummi af fodgrebene. Man kan ikke børste for ofte. Mange klatrere børster hver gang inden de går på. Prøv det selv og mærk forskellen!
Vi anbefaler selvfølgelig verdens bedste børste fra vores venner hos Nature Climbing.
Se mere i videoen :)

Interview med en Rutebygger Ep. 1 - Freja fra Odense Boulders

Hvad hedder du, hvor skruer du og hvor lang tid har du klatret? Jeg hedder Freja Hjære Jensen, jeg rutebygger i Odense Boulders og jeg har klatret i 12 år.

Hvilken rolle har du, som rutebygger i teamet? Jeg har egentlig ikke nogen bestemt rolle, vi deles ret ligeligt om opgaverne i teamet.

Hvad er dine styrker og svagheder i klatring? Min styrke er helt klart crimps og teknisk klatring. Jeg er knap så god til kompression og koordination.

Hvad er dine styrker og svagheder i rutebygning? Mine styrker i rutebygning er det jeg selv klatrer mest af, som er lidt mere old school/klassisk klatring. Det er tit svært at sætte et problem, som kommer ud over ens comfortzone, som slet ikke er ens stil, eller med bevægelser man ikke er så god til.

Hvad kan du godt lide ved at rutebygge? Udfordringen i at finde på en masse fede problemer, som gør at man netop får skubbet til comfortzonen og prøver noget nyt. Men også især glæden ved at se andre have det sjovt med problemer, som man har været med til at bygge.

Hvad synes du, er et godt problem? Et problem der har massere af flow og lækre bevægelser.

Hvad er en fed bevægelse? Uha det er svært at beskrive, men det kan både være en super let eller virkelig svær bevægelse, som er sjov og anderledes.

Hvad er et fedt greb? Helt klart et greb der både ser lækkert ud og er fedt at holde i.

Hvor får du inspiration fra? Mange steder fra! Problemer som mine venner og jeg laver når vi træner, mine kollegaers problemer, boulders jeg har klatret på i Sverige og når jeg ser andre klatre.

Hvilket tip vil du give klatrere i Bouders? Virkelig tro på det selvom det virker umuligt.

freja ruterbygger odense boulders klatring.jpg

Hvorfor svinger graderingerne i Boulders så meget? Blå ligeså svær som rød og omvendt?

Nogle gange svinger graderne i Boulders så meget at en blå kan være ligeså svær som en rød og omvendt. Hvordan kan det være?

Sværhedsgraderne har et stort overlap hvilket er en bevidst taktik. Det gør at klatrerne får nemmere ved at stræbe. Hvis man fx. klatrer de fleste lilla, men altid mangler lidt, så vil nogle klatrere have tendens til ikke at prøve de røde. Men hvis man prøver alle de røde og det lykkes i 1 ud af 10 tilfælde, så har man taget hul på en ny sværhedsgrad. Dette hjælper til at holde motivationen højt og det hjælper til at komme ud af komfortzonen og gå på noget man har svært ved.

Det første du skal vide om sværhedsgrader, båden inden- og udendørs er, at de ikke er absolutte. Sværhedsgrader repræsenterer oftest få menneskers tanker om det pågældende problem. Udenfor er det typisk personen, der klatrede problemet første gang og et par venner, der fastsætter en sværhedsgrad. Hvis de allesammen er gode til crimps, så er det sandsynligt at at et supercrimpet problem bliver undergraderet. Er crimps derimod deres svaghed, så bliver det omvendt overgraderet. Når først en sværhedsgrad er fastsat, bliver den meget sjældent ændret og problemet vil i al evighed enten overraske eller frustrere de mange passionerede klatrere.

I Boulders er sværhedsgraderne endnu mere flydende, da de ikke bliver sat op imod udendørsgraderinger. Det er generelt svært at ramme en specifik sværhedsgrad. Rutebyggerne kan have stærke eller slappe dage. Friktionen kan variere fra dag til dag og slid på grebene bliver større og større henover sættets levetid. Desuden er det umuligt at skrue ens til en meget forskelligartet klatreskare. Der er en meter til forskel i rækkevidde på vores store og vores mindre medlemmer. Og desuden er det umuligt at ramme indenfor alles tanker om klatring og forskellige egenskaber.

Når det så er sagt, skal beta og sværhedsgrad altid være ens for alle? I Boulders er svaret nej. Vi forsøger sådan set ikke at ramme rigtigt hver gang vi sætter problemer på væggene. Vi kigger på hvordan sværhedsgraderne i hele hallen er, hvordan de bliver klatret og af hvem. Derfra justerer vi løbende til. Der er ikke noget end goal, det er en process.

Sværhedsgrad kommer også i anden række efter sjov og ballade. Vi vil langt hellere ramme korrekt på fun-factor eller læring end på sværhedsgrad.

Hvad er sværhedsgraderne i Boulders så, hvis de ikke er absolutte? De er et gennemsnit af de problemer, der hænger i hallen på et givet tidspunkt. Mere er der ikke i det.

Et problem skal ikke ses i relation til sin sværhedsgrad, men som en invitation til sjov og ballade. Og så bliver man jo stærk undervejs!

God klatring!

4.jpg

Mine klatresko lugter! Hvad gør jeg?

Hvis man har tendens til stanky feet, så er her lidt tips til at forebygge og behandle en ostesko.

Forebyggende:
Køb klatresko i læder/ruskind. Det mindkser udviklingen af lugt.
Vask dine fødder inden første gang du bruger dine nye sko. Hvis du klatrer i dine gamle, udtrådte og lugtende sko og derefter hopper i spritnye sko, så overfører du nogle af bakterierne og kickstarter derfor stanken i dine nye sko.
Vask dine fødder med sæbe i badet eller tag et langt og varmt fodbad med salt og en lille smule natron. Det er MAGIC. Stanken vokser i sved og skidt. Hvis du forsøger at holde dine fødder rene inden du hopper i skoene er du godt på vej.
Opbevar dine klatresko tørt og ventileret, men ikke udenfor. Her er lidt BRO-SCIENCE: Hvis skoene ligger udenfor i al slags vejr, vil de ofte være i fugtigt klima, hvilket giver grobud for bakterier. Generelt skal kaltreskoene holdes så tørre som muligt, derfor kan det være godt at investere i et par BOOT BANANAS eller lignende.

Hvad gør man når skaden er sket?
Vores erfaring er, at man godt kan vaske en klatresko i vaskemaskinen op til flere gange. Brug et kort program på 40 grader med lave omdrejninger. Put lidt vaskepulver i skoen. Tør den ikke i tørretumbler. Dette er den mest effektive metode vi kender. Herefter tager man selvfølgelig forbehold og vasker sine fødder så ofte som muligt inden brug. Er du i tvivl om du kan vaske dine klatresko i vaskemaskine eller om programmet vil virke, så test det med et par af dine gamle klatresko. 

Kan man bruge Rodalon til at tage lugten i klatresko?
Rodalon og lignende produkter har ry for at kunne tage lugten i løbesko og lign. Men i vores erfaringer hjælper det kun en kort periode, inden lugten er vendt stærkt tilbage.
Lav en opløsning på lunken vand i 1:10 og skrub skoene indevendig med en børste. Lad herefter skoene ligge en dag og skyld efter med varm vand indtil alt Rodalonen er væk.

Kan man fryse sine klatresko for at dræbe bakterierne?
I teorien, ja. Men efter flere gange at have frosset et par stinky-stanky sko ned i en uge ad gangen, så nej. Det er den metode vi har prøvet, der har haft mindst effekt. Altså ingenting :)

Helt generelt er det svært at lave en permanent løsning, men prøv ovenstående og se om det virker for dig. Skriv en kommentar med dine erfaringer og hjælp resten af klatredanmark videre i dereres sko-oste-problem.

2.jpg

Hvordan snakker en klatrer? - Lær klatresproget her :)

Her er lidt af de ord og vendinger der florerer i klatring. Nu skal du ikke længere gætte på hvad de seje klatrere mener, når de snakker deres særlige sprog :)

  • Arete: Kant/hjørne på en klatrevæg, der går udad.
  • Bathook: Tåhook med begge fødder, ligesom en flagermus.
  • Beta: Tips og tricks til at læse og løse et bestemt problem eller en bevægelse.
  • Børste: Vi bruger børster til at skrubbe friktionen tilbage i greb, der er svære at holde ved.
  • Campus: En campusbevægelse er et flyt af hænderne uden fødder på væggen. Altså hængende frit.
  • Campusboard: Et træningsredskab til fingrene og campusbevægelse.
  • Cykel/cykelmove/bicyclemove: Bruges oftest på overhæng, for at holde fødderne på væggen. Man trykker på et greb med den ene fod og hiver i det samme greb med den anden fod (tåhook). Kan også bruges på forskellige greb, hvis de sidder hensigtsmæssigt.
  • Chip: Et lille klatregreb, oftest sat på med træskruer.
  • Crash pad: En sammenklappelig madras. En crash pad bæres som en rygsæk og foldes ud, under et problem, så man lander blødt. Bruges oftest ved klatring udendørs.
  • Crimp: Et lille greb med en kant/liste til fingerspidserne.
  • Crux: Udtales Kruks. Den/de svære bevægelser på et problem, der markant skiller sig ud på et givet problem.
  • Dieder: Kant/hjørne på klatrevæg, der vender indad.
  • Dropknee: En måde at bruge benene til at kile sig fast mellem greb. Man står på begge ben og roterer kroppen til siden og knæet nedad. Bruges ofte på overhæng.
  • Dyno: Et hop på væggen, eller en meget dynamisk bevægelse.
  • Face/facevæg: Engelsk udtale. En klatrevæg, der er fuldstændig lodret (0 grader).
  • Flash: Når man klatrer et problem i første forsøg.
  • Flag: Engelsk udtale. En måde at stabilisere sig på klatrevæggen. Man står på et greb med det ene ben, mens det andet støtter på væggen eller ud i luften, uden at bruge et klatregreb.
  • Fører/Guidebog: En bog med kort og indtegning af problemer, til et givet klatreområde.
  • Gaston: Fransk udtale. Et greb man skal lægge/læne sig ud i, sidelæns.
  • Griptape: Sandpapir med klister på bagsiden. Benyttes til at give væggen eller en volume friktion, i stedet for at bruge et greb.
  • Hangboard: Et træningsredskab til træning af fingerstyrke med mange forskellige klatregreb, som man kan hænge i.
  • Heelhook: En teknik hvor man bruger hælen til at trække eller aflaste med på et klatregreb. Hvorfor der er gummi på hælen af klatresko.
  • Jug: Et greb man kan tage godt fat i, ligesom et håndtag.
  • Kalk: Det hvide pulver vi bruger til hænderne (magnesiumcarbonat).
  • Kalkpose: En lille taske til kalk, børster osv. Kan fås i alle størrelser og farver.
  • Klatregreb: Vi kalder greb for greb? Ikke sten, ikke knopper, ikke klatrehåndtag. Klatregreb er lavet af plastik.
  • Klatresko: Særlige sko med tæt pasform og sticky gummi.
  • Kneebar: At kile sig fast mellem greb, ved at trykke med foden på ét greb og sætte knæet i spænd på et andet greb.
  • Makro: Et meget stort klatregreb.
  • Mantle: Engelsk udtale. Et særligt bevægelsesmønster, hvor du klatrer op over væggen eller en sten og ender med at stå op.
  • Match: Når man matcher, sætter man begge fødder eller hænder på samme greb. De fleste problemer i Aarhus Boulders slutter med at man matcher på slutgrebet/zonen.
  • Onsight: Når man klatrer et problem i første forsøg, uden at have set andre klatre på det og uden beta. Det er mere en rebklatreting :)
  • Overhæng: En klatrevæg, der hælder udad, så man klatrer på undersiden.
  • Pinch: Et greb der skal pinches/klemmes.
  • Problem: En ”rute” til bouldering.
  • Prow: En type overhængende klatrevæg, formet lidt ligesom en skibsbov.
  • Pocket: Et greb med hul til 1, 2 eller 3 fingre.
  • Rute: Noget man klatrer med reb og sele. Ruter eksisterer ikke i bouldering, puha. Vores ruter kaldes problemer.
  • Sandbagged: Når et problem er sandbagged, er det nedgraderet så meget at det er sværere end sværhedsgraden (farven) antyder.
  • Slab: Engelsk udtale. En væg med positiv hældning. Altså hældning indad.
  • Siddestart: En måde at starte et problem på. Siddende på sin flade numse.
  • Sidepull: Et greb, der skal holdes fra siden.
  • Sloper: Et greb med hældning/stor runding. Der er ikke noget at tage fat i. Friktionsafhængigt.
  • Spotte: En måde at sikre i bouldering. Her hjælper ens venner på jorden med at sørge for at man ikke falder uhensigtsmæssigt, fx på hovedet eller skævt.
  • Ståstart: En måde at starte et problem på. Stående eller squattende.
  • Tag: Et tag er en klatrevæg der er horisontal hvor man klatrer på unersiden.
  • Tåhook: En måde at trække eller aflaste med tæerne. Hvorfor der er gummi over tæerne på klatresko.
  • Undercling: Et greb der vender nedad, så den skal holdes nedefra.
  • Volume: Et stort klatregreb/en stor kasse, lavet i træ. Giver væggen struktur. Kaldes også elementer.