Back to All Events

CB FUN CUP #1

  • Copenhagen Boulders 38 Bådehavnsgade København SV, 2450 Denmark (map)

CB FUN CUP #1 I COPENHAGEN BOULDERS D.3.MARTS!

I 2018 afholder vi 4 afdelinger af vores konkurrencekoncept CB FUN CUP. Første afdeling afholdes d.3.marts på vores konkurrencevæg!
De resterende afdelinger ligger på følgende datoer: 19.maj, 25.august og 10.november.

DAGSPROGRAM:
14.00 – 18.00 Kvalifikation
18.00 – 19.30 Pausekonkurrence og Give-away
19.30 – 22.00 Finale
22.00 Lounge / Bar

KONCEPT:
Formatet er en "totalboulder" med efterfølgende finale.
"Totalboulder" er et format hvor man har et afgrænset tidsrum til at klatre flest mulige problemer i færrest forsøg. 

Til CB FUN CUP har du 4 timer til at klatre i, og der er bygget 25 problemer til konkurrencen du kan klatre på. Problemerne er bygget i alle sværhedsgrader fra grøn til sort og konkurrencen henvender sig dermed til alle klatrere på alle niveauer! Hvis du er i tvivl om at konkurrencen er noget for dig, så ring herud eller spørg i caféen.

20 af problemerne er det vi kalder "kvalifikationsproblemer". De resterende 5 problemer, er det der gør vores konkurrence speciel. Disse problemer kaldes "FUN"-problemer. 
"FUN"-problemerne indeholder som oftest et skørt, anderledes eller overraskende aspekt og tilfører noget sjovt til klatringen. 
På tidligere "FUN"-problemer skulle man for eksempel klatre med bind for øjnene, med svømmefødder på, eller at klatre i en sumodragt. Kun fantasien og rutebyggerne sætter grænserne for hvad der er muligt.

- Lav flest mulige af kvalifikationsproblemerne i færrest forsøg for at kvalificere dig til finalen. De 6 bedste herrer og damer kvalificerer sig til finalen. 
- Lav 4 ud af 5 "FUN"problemer og kvalificer dig i en ekstra præmielodtrækning.

OBS! Der er GIVE-AWAY blandt ALLE deltagere som afleverer deres scorekort til konkurrencen!

RANGLISTE:
Ligesom de sidste 2 år laver vi en rangliste med resultaterne fra alle konkurrencer i 2018.
Til CB FUN CUP #4 finder vi dermed vinderne af CB FUN CUP 2018. Vinderne er den herre og den dame der samlet set har klaret sig bedst til alle konkurrencerne i 2018! Vinderne får æren af at få deres navne på vores legendariske CB FUN CUP pokaler!
De flotte pokaler er lavet af Nature Climbing ♥.

Helt simpelt betyder det altså at jo flere konkurrencer du deltager i, jo større er chancen for at du placerer dig i toppen af CB FUN CUP ranglisten. 

Vi laver også en ”fun”-rangliste over de personer der laver ”fun”-problemerne. Med denne rangliste finder vi personen som har lavet flest mulige af ”fun”-problemerne i 2018 og dermed den største gøgler! 
OBS: Hvis man går i finalen bliver man ekskluderet fra ”fun”-ranglisten

SPONSORER:
Nature Climbing
Aire Libre Import
Rawbite

Deres sponsorater betyder at du får chancen for at vinde SUPER FEDE præmier i hele 2018! Det er vi i CB Crew ekstremt glade for, og vi håber at i glæder jer til at vinde masser af fedt klatreudstyr og merchandise! ;)

PRISER: 
150kr deltagelse ikke-medlemmer
100kr deltagelse medlemmer
Gratis for tilskuere hele dagen.

Tilmelding og betaling sker i caféen på konkurrencedagen.

Vi glæder os til et brag af en konkurrence i selskab med jer alle!
- CB Crew

Earlier Event: February 11
Børnefastelavn i Odense Boulders
Later Event: March 10
BlocParty Competition #1